Red Mustangs
Red mustangs

R&B og soulgruppe dannet i Kolding i 1966 som The Dirty Set med følgende medlemmer:

Otto Fisher Jensen (lead-vo, hca)
Leif Tønder (el-b)
Villy Christensen (lead-g)
Bjarne Olsen (org)
Dan Edberg (ss, ts, rhythm-g)
Per Nielsen (dm).

Ændrede navn til Red Mustangs i 1967 og vandt i efteråret samme år det Sydjyske mesterskab i Beatmusik, og blev kort efter kåret som Danmarksmestre i beat 1968 i Holstebro-hallen. Udsendte (1,2) begge selvfinansierede. I efteråret 1968 gik B. Olsen og erstattedes af

Stefan Jørgensen (org).

Red Mustangs spillede oprindeligt soul og R&B, men ændrede gradvist til en mere progressiv stil bl.a. inspireret af Colosseum og Arthur Brown. Optrådte i starten mest i Jylland, bl.a. i Skærbæk Power Club i Bramminge og Alminde i Kolding samt en del i Tyskland, bl.a. i Hamburgs Star Club. Efter DM-sejren spillede gruppen meget på Sjælland, bl.a. i Soho på Bakken, Jomfruburet, etc. Red Mustangs opløstes i 1974, hvor besætningen var:

Fisher
Christensen
Jørn Bennedbæk
Jørgen Ruby
Kaj Nielsen
Jens Erik "Store" Lund.

Fisher Jensen og Villy Christensen spillede senere i Kolding-gruppen Akropolis.
Red Mustangs blev gendannet i 1989 i forbindelse med en tresser-koncert sammen med The Searchers. Besætning indtil i dag (2005):

Stefan Jørgensen
Per Nielsen
Jørn Bennedsen
Leif Tønder
Villy Christensen
Jens Erik Lund.

1.
Shake
Stagger Lee
mJacks Beat Records BR 1062 (1968)
Red Mustangs
2.
Who greets who
Tonight
mJacks Beat Records BR 1067 (1968)
Red Mustangs